Gennem vores forskellige portaler modtager vi dagligt cirka 50 opgaver, som vi formidler videre ud til et bredt korps af håndværkere. Det kan for eksempel være boligforeninger, der vil have tilbud på altaner, en boligejer, der vil isolere sit hus eller en nybagt boligejer, der skal have malet hele lejligheden.
Da vores koncept er sådan, at vi sætter tre håndværkere til at give tilbud på hver enkel opgave, er der cirka 150 håndværkere, der hver eneste dag kontakter en bygherre, som har sendt en forespørgsel ind til os.
Det betyder selvfølgelig også, at håndværkerne ligger i åben krig med hinanden, når der skal bydes på opgaven, og derfor opfordrer vi jævnligt håndværkerne til at yde en hurtig og venlig kundeservice. Man kan dog aldrig blive dygtig nok til kundekontakten, og derfor kommer her en lille liste med 10 gode råd til de håndværkere, der gerne vil ‘vinde’ flere opgaver.
10 gode råd til at vinde opgaver:
Kontakt altid kunden med det samme, når I modtager en sms med kundens oplysninger.
Sæt altid kunden i fokus, og lyt til kundens ønsker.
Lav et overskueligt og specificeret tilbud, alle kan forstå.
Skab tillid.
Overhold altid jeres aftaler med kunden.
Vær imødekommende over for kunden.
Hav selvtillid og tro på jer selv og jeres kvaliteter.
Vær altid ærlig over for kunden.
Ring til kunden og få bekræftet, at tilbuddet er modtaget.
Følg op på tilbuddet.




