AB Gruppen A/S har valgt at sponsorere SfB´s (FC Svendborg) U14M drengehold. De har i deres årgang 97 et af klubbens mest talentfulde ungdomshold i nyere tid.
For at styrke talentudviklingen i hele det sydfynske område tog klubben i 2009 initiativ til at prøve at samle de bedste drenge i årgangen, med henblik på udvikling og sikre at FC Svendborg fremadrettet kan bevare og udbygge sin DBU licens som én af de i alt fire fynske klubber med DBU licens (OB, Næsby og FC Fyn er de 3 øvrige).
Mesterrækken-truppen består af 14-15 dygtige spillere der for de flestes vedkommende tidligere har spillet i andre klubber. Faktisk kommer drengene fra 7-8 forskellige klubber! Holdet hører til blandt de bedste 10-15 hold i Danmark.
Hårdt slid giver bonus
Drengene blev i deres årgang Fynsmestre i 2010 (U14 Mesterækken), hvor drengene vandt samtlige kampe på nær en enkelt.Holdet deltager derudover i elitestævner i såvel i Danmark som i udlandet, og de vandt blandt andet en turnering i Holland i påsken 2010. Holdet har stor opmærksomhed fra andre klubber, således er der en håndfuld spillere, som enten er med inde omkring talentholdene i OB, FC Midtjylland eller Vejle Boldklub. De trænes 3-4 gange ugen stort set året rundt af FC Svendborgs talentchef og andre at klubbens øvrige dygtige trænere på klubbens kunstgræsbane – ofte sammen med klubbens U15M.
Hos AB Gruppen A/S er vi derfor glade for at vi kan sponsorere disse talentfulde og ambitiøse drenge med stor vindermentalitet, da det kendetegner vores egen virksomhed – og samtidig er med til at udbrede brandet 3byggetilbud.dk i hele landet til glæde for os – og alle vores samarbejdspartnere.




