
Af kommunikationschef Michael Müller
Kort efter at fodboldlandsholdet tjekkede ud af Marienlyst Hotel i Helsingør for at flyve til Cypern til aftenens kamp, indlogerede AB Gruppen A/S sig i konferencelokalet Kronborg 4. Torsdag den 6. november 2011. Bølgerne brusede i vandkanten, og indenfor slog vi os ned med planer, idéer, papirer og energi så langt øjet rækkede udover Øresund. Adm. direktør Martin, IT- og udviklingschef Johnny, grafiker Philip og kommunikationschef Michael.
Idébolde i luften
Den overordnede plan var, at AB Gruppens mange internetportaler, trykte bladudgivelser og virksomhedens fremtidige strategi skulle optimeres og videreudvikles. Efter en produktiv dag med tømte kaffekander, en enkelt øl og mange idébolde i luften viste det sig, at oktoberdagen i det nordsjællandske havde været ganske produktiv og konstruktiv, og inden for de kommende måneder og gennem 2012 vil de nye idéer og tiltag blive skudt udover rampen.
Det gælder blandt andet 3byggetilbud.dk, Andelsportal.dk, Ejerportal.dk, Energihjem.dk, HVTV.dk og abgruppen.dk, der alle portaler i de kommende måneder vil gennemgå forandringer, nye spændende tiltag og få ny energi.
Videreudvikling af produkter
Derudover vil der ske nye tiltag med AB Gruppens trykte publikationer såsom Andelsbolig Nyt, Ejerforenings Nyt og EnergiNyt. Og især Andelsboligmarkedet og Energiområdet er områder, som AB Gruppen A/S vil slå ekstra hårdt på fremover. Det gælder for eksempel nyhedsinholdet, web-tv, informationer m.m.
I AB Gruppen A/S elsker vi at brainstorme, og vi har løbende fokus på at videreudvikle vores produkter. Simpelthen fordi vi ikke kan lade være. Simpelthen fordi vi gerne vil være bedst til det, vi skal være bedst til.





3 kommentarer
Udover I være sjove at være afsted med, både før, under og især efter arbejdet, er jeg ikke i tvivl om den plan der er lagt, er mere ambitiøs end det nye regeringsgrundlag og vil få os rigtig langt frem.
Godt arbejde , drenge – NU skal det jo bare føres ud i livet
I lige måde – det var en klassetur før, under og efter arbejdet. Det bliver kanon – det vi skal til at i gang med…
God weekend!
Jeg glæder mig til at høre jeres ideer og planer for 2012.. Og det virker som om i har haft rigtig travlt, i ser i hvert fald lidt trætte ud idag