I AB Gruppen A/S elsker vi at lave video. Vores sites er fyldt med relevante videoklip til boligforeninger og husejere. I den forbindelse kommer alle videoer op på vores video-site HVTV.dk, men også på Andelsportal.dk, Ejerportal.dk og Energihjem.dk.
Tirsdag den 19. juni var vi på den igen. Sammen med Nordea skulle vi optage en stribe videoer omkring de finansielle forhold for andelsboligforeninger. Vi mødte op hos en af Nordeas store afdelinger i København på Vesterbrogade, hvor blandt andre Nordea Kredit og boligforeningsafdelingen holder til.
Mange emner
Vi mødtes med Nordeas storkundechef i Nordea Kredit og en Senior Sales Manager fra Nordea i Aarhus, en boligforeningsrådgiver og erhvervschefen i boligforeningsafdelingen. Efter en kort intro fik vi sat udstyret op og kom på plads i lokalerne med Nordeas boligforeningsrådgivere. I et par timer filmede vi løs med Nordea-eksperterne, der forklarede en masse omkring renteswap i andelsboligforeninger, konverteringsmuligheder, renteforhold, realkreditlån, men også om hvordan man stifter en andelsboligforening.
Formålet var at lave en række videoer, der er relevante for landets andelsboligforeninger, så de kan få svar på de spørgsmål, de sidder inde med, når det drejer sig om de økonomiske forhold.
Det endte med op mod 40 videoer, som løbende vil blive udgivet på vores hjemmesider, målrettet andelsboligforeningerne.





