preload
8. juni 2011

BoligJobOrdningen / Håndværkerfradrag

Af: Martin Borgstrøm – Adm. direktør

Vi har allerede modtaget mange henvendelser fra bygherrer, som stiller mange spørgsmål omkring ordningen og derfor anbefaler vi at I sætter jer godt ind i reglerne.

Flere opgaver

Som tidligere nævnt har vi også kunne mærke en markant stigning i antallet af byggeopgaver, der skal hentes tilbud på, som følge af boligjobordningen. I vil være et skridt foran konkurrenterne hvis I formår at give dem vejledning og tryghed omkring de forskellige detaljer i ordningen.

Vær også opmærksom på alle dem der endnu ikke kender boligjobordningen. Her vil I kunne bruge og udnytte jeres viden om ordningen, som et godt salgsargument for at lukke aftalen og få sat gang i byggeriet. Skat har lavet en side hvor I kan finde al information omkring ordningen.

Yderligere Info

1. Selvom ordningen er trådt i kraft, er det endnu ikke muligt for bygherre at indsende bilag til Skat. Denne løsning forventes klar til efteråret.

2. På 3byggetilbud.dk har vi lavet en side om håndværkerfradraget, her kan du finde hele listen med arbejde der er fradragsberretiget (scroll lidt ned). Denne liste er Skat på nuværende tidspunkt i gang med at præcisere, så der ikke kan opstå tvivl. Skat har lovet os at fremsende den komplette liste når denne foreligger, hvorefter vi vil viderformidle det ud til jer.

3. Skat vil lave mange kontroller på om der er en skævvridning mellem materialer og timeforbrug og det kan få store konsekvenser for alle de andre fakturaer der er sendt ud i forbindelse med ordningen, såfremt de blot finder misbrug på én sag. Så glæd jeg over ordningen og lad være med at lade jer overtale af en bygherre, der prøver at udnytte boligjobordningen.

Så snart vi har mere information sender vi det ud, men har I spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig på telefon 7733 4000 eller mb@abgruppen.dk, I kan også smide en kommentar herunder.

Del og gør os glade

Læg en kommentar

* Påkrævet
** Din email bliver aldrig delt