Odenseanerne har i høj grad udnyttet sommervarmen til at få sat skub i byggeprojekterne. Det er meldingen fra Odense Kommune, hvor antallet af byggetilladelser er eksploderet henover sommeren. I maj, juni og juli har kommunen givet 441 byggetilladelser, og det er en stigning på 40 % i forhold til sidste sommer.
Finder håndværkere på nettet
Fremgangen er også noget, de mærker på hjemmesiden 3byggetilbud.dk , hvor man gratis kan indhente tilbud fra et landsdækkende netværk af håndværkere. I de sidste ti uger er antallet af ordrer fra Odense-borgere steget med 81 procent i forhold til samme periode sidste år.
- Vi har generelt fået flere opgaver ind her i sommerferien, men på Fyn og især i Odense er antallet af opgaver nærmest eksploderet. Det virker som om, fynboerne i høj grad er begyndt at bruge internettet til at finde dygtige håndværkere til deres byggeprojekter, siger Martin Borgstrøm, der er direktør i 3byggetilbud.dk .

