preload

Dansk Tagrens & Isolering

Månedens leverandør t-shirt
Som noget nyt begynder AB Gruppen A/S at kåre månedens leverandør. Den første af slagsen er Dansk Tagrens & Isolering ApS, der blandt andet har oplevet god respons for sine udførte opgaver. Titlen er for november måned 2011.

I AB Gruppen A/S sætter vi pris på det gode og velfungerende samarbejde, vi har med vores leverandører over hele landet. Vi oplever i stigende grad tilfredse bygherrer, der vender tilbage til os med positiv respons på de opgaver, som I udfører for dem.

På denne baggrund starter vi nu en konkurrence, hvor vi hver måned kårer månedens leverandør. Dels for at inspirere andre leverandører til, hvordan man kan udføre sit arbejde. Dels for at vise vores glæde over, at I gør det rigtig godt.

Kåringen af månedens leverandør sker på baggrund af en samlet vurdering, som serviceafdelingen i AB Gruppen A/S foretager.

God respons fra bygherrer

Den første der bliver månedens leverandør er Dansk Tagrens & Isolering ApS (november måned), der har været leverandør hos AB Gruppen A/S siden 2006. Firmaet har været effektivt til at vende hurtigt tilbage til bygherre med et tilbud, og responsen på de opgaver, Dansk Tagrens & Isolering ApS har udført, har været overvejende positiv.

”Vi kontakter bygherre så hurtigt som muligt, hvorefter vi kommer ud for at se på opgaven. Den hurtige kontakt er vigtig, fordi bygherre selvfølgelig ikke gider at vente, efter at opgaven er sendt ind. Herefter kommer vi med et tilbud, hvor vi laver beregninger på opgaven, og samtidig oplyser vi bygherre om mulige tilskudsordninger, fordi mange ikke ved, at man kan få tilskud til forskellige opgaver,” siger Teit Dinesen fra Dansk Tagrens & Isolering ApS, der har eksisteret siden 2000. Om sommeren beskæftiger firmaet ti medarbejdere og seks medarbejdere om vinteren.

10 stk T-shirt

AB Gruppen A/S ønsker et stort tillykke til Dansk Tagrens & Isolering ApS som månedens leverandør. I øvrigt sender vi som præmie 10 stk. t-shirts med 3byggetilbud.dk’s logo på til månedens leverandør.

UPDATE: Teit fra Dansk Tagrens & Isolering har været så flink at sende et billede hvor de alle står med t-shirts på:
Dansk Tagrens og Isolering ApS

Del og gør os glade

Læg en kommentar

* Påkrævet
** Din email bliver aldrig delt