Den udgave af Ejerforenings Nyt, der blev sendt ud først på ugen, udkom denne gang i en klima-særudgave. Ideen var at sætte fokus på energirigtige renoveringer, da vi synes, at det er et område, der er blevet overset lidt efter den megen fokus i ugerne omkring klimatopmødet.
I bladet kan du blandt andet læse om den nye skrotningsordning for oliefyr og et nyt udspil, der skal gøre det lovpligtigt at oplyse om energimærkning i alle landets boligannoncer.
Som noget nyt blev bladet også sendt ud til cirka 3000 boligejere. Det samlede oplag kom derfor op på omkring 8000 eksemplarer.





