Sidste fredag stod den på en ordentlig gang hygge, da en firmafodboldkamp mod politiet var skemalagt til klokken 15.00. Forud for selve matchen fandt en hård udvælgelsesproces sted, hvor blandt andet en kompetent boldkunster som Thomas Frimudt måtte se sig selv blive siet fra på grund af, han ikke formåede at overbevise om, at han var i fysisk topform. Den endelige trup kom til at bestå af følgende skarpt skårne atleter:
Casper Vestereng
Martin Borgstrøm
Jesper Nielsen
Thomas Kruse Larsen
Ole Kaas Horsbøl
Sune Holst
Set i lyset af, at vi ikke tidligere havde spillet sammen blev de to indledende kampe mod ordensmagten fra vores side opfattet som opvarmning, og disse pre-matcher vil derfor i dette sammendrag blive forbigået uden yderligere kommentarer.
I selve den længe ventede hovedkamp viste AB Gruppen sin forventede suverænitet. På trods af et par indledende scoringer fra Politiet, så stod det hurtigt klart, at de ikke kunne følge med i det opskruede tempo – både konditionsmæssigt og teknisk haltede de langt efter.
Kun Thomas ”Lange” Larsen faldt igennem på holdet ved et par lejligheder, da han brændte et par direktører serveret af, nå ja, direktøren Martin Borgstrøm selv. Men tilbage stod et billede af, at sejren kunne have været langt større.
AB Gruppen er naturligvis så storsindet, at Politiet altid er velkommen til en revanchematch.




