preload

Gelcom ApS

Gelcom

En gang om måneden kårer AB Gruppen månedens leverandør. Månedens leverandør udvælges på baggrund af antal vundne opgaver og positiv feedback.

I august 2014 var det autoriseret EL- og VVS-Installatør Gelcom ApS, som løb med titlen som månedens leverandør. Firmaet har kun været med hos AB Gruppen i 6 måneder. Alligevel har de på det halve år formået at få så gode feedback fra bygherrerne, at de ikke var til at overse, da månedens leverandør for september skulle kåres.

Meget tilfredse bygherrer:

Gelcom har i den forgange måned modtaget meget flot efterkritik fra bygherrerne.Bygherrerne er enige om, at Gelcom er servicemindede:

”Gelcom/Lars Larsen har igennem forløbet været meget hjælpsom og serviceminded, selvom opgaven ikke var helt ligetil og heller ikke så stor.”

En anden bygherre skriver:
”Nichlas fra Gelcom ApS er fantastisk serviceminded og en behagelig person. Det har været rart at blive løbende orienteret af ham. ”

Seriøse, hurtige og præcise

I Gelcom ApS er de 4 elektrikere og en VVS’er. Lars Larsen, som er indehaver af Gelcom, fortæller om firmaet service:

”Vi kontakter kunderne hurtigt, når vi har fået opgaven. Vi har heller ikke noget imod at køre ud og hilse på for at se, hvilken type opgave, der skal løses inden vi afgiver et tilbud. Derudover er det selvfølgelig alfaomega at vi altid overholder de aftaler vi laver med vores kunder. Det sætter vi en ære i. ”

På spørgsmålet om, hvad der kendetegner Gelcom ApS svarer Lars:
”Skal man sætte 3 ord på, hvad der kendetegner Gelcom, så er det at vi er seriøse, hurtige og præcise”

Et stort tillykke til Gelcom ApS med den fine titel. Der er ti t-shirts og et diplom på vej til firmaet.