
Tekst: Casper Vestereng, kommunikationschef (billedet)
Foto: IT-ansvarlig Johnny Krogsgård – taget med hans nye iPhone4
Tirsdag den 3. august var en stor dag. Der kunne jeg nemlig fejre mit et års jubilæum i AB Gruppen A/S, og det har virkelig været et spændende og lærerigt år. Nu er det så – som en anden Dronning Margrethe – tid til at se tilbage på det forgange år og frem mod det nye.
Tilbage
Da jeg startede herinde i august 2009 skete der allerede et væld af ting. Derfor gik der ikke lang tid, før jeg med stor optimisme i tankerne begyndte at overveje, hvor langt vi mon som virksomhed havde rykket os om et år. Nu er det første år så gået, og selvom jeg nok i mine naive fantasier havde håbet på endnu mere, så har AB Gruppen A/S efter min bedste overbevisning taget nogle store og spændende skridt fremad i løbet af de seneste 12 måneder. Jeg føler i hvert fald, at jeg har været med til en del herinde, selvom der kun er gået et enkelt år.
Mere konkret har jeg været med til at starte tre nye hjemmesider op, relancere fire hjemmesider, stå for produktion og udgivelse af 11 trykte blade, udsende 22 elektroniske nyhedsbreve, lave seks podcasts og producere et utal af webtv-indslag, artikler og pressemeddelelser. Selvfølgelig kan jeg ikke tage æren for alt det, for uden de andre i baglandet var intet af det ovennævnte sket. Men det er trods alt fedt at tænke på, at man ikke arbejder forgæves.
Frem
Så er det jo oplagt at stille sig selv spørgsmålet igen. Hvor mon vi er den 3. august 2011? Jeg har ingen anelse om, hvor langt vi har rykket os, men jeg har mange drømme. Og jeg er stensikker på, at vi igen har taget et par solide skridt i den rigtige retning. Allerede nu har vi gang i en ny og spændende hjemmeside, som jeg håber og tror, kan gå hen og revolutionere den service, vi allerede nu tilbyder, men nærmere kan jeg vist ikke komme det i øjeblikket. Det bliver et vildt spændende projekt at følge, og samtidig skal vi selvfølgelige udgive en laaaaaaaaaaaaaang række blade, nyhedsbreve, artikler, pressemeddelelser og så videre og så videre og så videre.
Derfor må jeg også tilbage til arbejdet.
Men jeg vil lige nå at nævne, at jeg glæder mig enormt meget til det kommende år i AB Gruppen A/S, og jeg vil gerne sige tak til alle de dejlige kolleger, jeg har herinde. Det har været fedt at lære jer at kende, og jeg har lært rigtig meget af at arbejde sammen med jer. Også dig, Phillip. ![]()
Med ønsket om endnu et dejligt år,
Gud bevare AB Gruppen!






2 kommentarer
Tillykke med det første år.
Fin lille artikkel
Du er sku sej Casper. Jeg glæder mig allerede til at se hvor vi står om et år. Keep up the good work.