Som ny medarbejder hos AB Gruppen A/S synes jeg det er på sin plads lige at hilse på. Det er hermed gjort.
Fra 1. december og frem til 1. juli sætter jeg mig i stolen som kommunikationschef for AB Gruppen A/S. Jeg varetager et vikariat, fordi Casper Vestereng, der ellers normalt bestrider denne stilling, har valgt at tage syv måneder ud af kalenderen for at opleve eksotiske rejsemål som Mexico og Elvis’ eget land, USA.
Jeg har tidligere arbejdet som sportsjournalist, ligesom jeg har været redaktør på et pokermagasin. Privat bor jeg sammen med min kæreste Dorthe, min datter Dicte på 5½ år, og en nyfødt søn, som hedder Alexander. Hvis ikke Alexander den Store, så i hvert fald Alexander den Buttede.
Dette er min første arbejdsdag hos AB Gruppen og i dag og resten af måneden bliver brugt på at sluse mig ind i stillingen, forstået på den måde, at Casper Vestereng løbende overdrager sine opgaver til mig, inden han hopper på flyveren og krydser Atlanten.
Jeg ser meget frem til at blive en del af AB Gruppen. Man kan sige, at jeg fik en form for snigpremiere på min arbejdsplads, da jeg blev inviteret med til firmaets julefrokost tidligere på måneden. Her oplevede jeg et unikt fællesskab og et stærkt sammenhold, hvilket kun er en ekstra motivation i forhold til ens arbejde.….
Sune Holst





