preload
28. oktober 2010

Praktikantens midtvejsberetning

På mandag den 1. november har jeg været ansat i AB Gruppen A/S i tre måneder. Det markerer samtidig halvvejspunktet i min journalistpraktik her i virksomheden, så nu er det tid til at gøre status og kigge lidt bagud, men mest fremad.

Jeg har indtil nu været med til at sende seks trykte publikationer på gaden, og jeg har skrevet utallige nyheder, blogindlæg og tekster til vores hjemmesider. Jeg har fået masser af tillid og ansvar, og blandt andet har jeg stået for vores pressemeddelelser og lanceringen af vores nye presseside.

Til februar vender jeg tilbage til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus. Her mangler jeg et års studier, før jeg kan kalde mig helt flyveklar journalist. Indtil da har jeg masser at se til her i AB Gruppen A/S.

Blandt andet er jeg så småt begyndt på manuskriptet til en ny video, der skal præsentere virksomheden og ligge på denne hjemmeside. Jeg skal også stå i spidsen for et nyt kommunikationstiltag, der skal sikre, at vi får skabt en bedre dialog med vores leverandører.

Og så er det min ambition, at jeg i de næste tre måneder skal sikre endnu mere medieomtale af vores produkter og virksomhed.

Del og gør os glade

Læg en kommentar

* Påkrævet
** Din email bliver aldrig delt