Af: Martin Borgstrøm
Vores virksomhed rummer en masse talent blandt vores godt 25 medarbejdere og selv om nogle af os er ved at blive ældre, er vi jo ikke bange for at fortælle nogle historier fra vores ungdom, hvor vi stort set alle var ubeskriveligt tæt på landsholdet i fodbold.
Nogle af os begynder jo så at få børn og langsomt ryger vores ambitioner lidt over på dem. Især dem med drenge (hvilket i øvrigt ikke er mig selv) kommer hver mandag og beretter om deres mini-Ronaldo som de er i gang med at opfostre under hård ledelse af der stolte far.
Man er selvfølgelig total ukritisk over for alt hvad de små poder foretager sig, heldigvis. Men vi kan vist også godt være enige om, at hvis det var danske fædre der skulle vælge start 11 på landsholdet, ville vi næppe have vundet EM i ’92 og ligeledes kvalificere os til de næste mange slutrunder.
Men så er der vist undtagelsen
Rygterne har længe svirret om, at en af vores medarbejdere har en søn med et rimeligt talent, knægten er 5 år gammel og når ser en bold, glemmer han alt andet omkring sig. Vi har jo tit sat hans far i bås med andre fodboldfædre, men i går slog han igen og kom med en video der overbeviste os alle om, at her er der noget om snakken.
Se videoen
Så nu tror vi alle på at vi en dag siger: ”Ham Benjamin der lige scorede for landsholdet, hans far arbejder jeg sammen med”





1 kommentar
4 ud af 5 er vel ok, når man kun er 5 år