preload

Skybrud giver flere opgaver til jer leverandører

Sommerens skybrud over Københavnsområdet har øget antallet af opgaver blandt flere af vores leverandører. Samtidig stiger antallet af indløbne opgaver på 3byggetilbud.dk.

De seneste måneder har flere af AB Gruppens leverandører oplevet en stigning i antallet af opgaver og projekter på baggrund af skybruddet i juli over især København og omegn. Kældre og lavtliggende rum har skulle renoveres, og her tre måneder efter det kraftige regnskyl fortsætter opgaverne med at løbe ind til blandt andre VVS-, tømrer- og håndværkerfirmaer.

Hos en af AB Gruppens leverandører har man haft travlt de seneste måneder.

“Vi mærker helt klart en fremgang i antallet af arbejdsopgaver, der siden skybruddet er steget med 60-70 procent. Lige nu ridder vi på en bølge af nye bygge- og anlægsprojekter,” siger ejer af Byberg Byg ApS, Steen Byberg Jensen.

Andre af vores leverandører, heriblandt Taxbøl VVS & Kloak, ALS Enteprise ApS, Pipefos og Peter Meyer A/S har også haft travlt efter skybruddet. Her er meldingen entydig. Antallet af opgaver stiger og stiger, og flere har ansat nye medarbejdere for at kunne følge med de indløbne opgaver. Samtidig oplever firmaerne en større optimisme i branchen, når det gælder vækst.

Travlhed for 3byggetildbud.dk

Hos 3byggetilbud.dk, der hører under AB Gruppen A/S, er antallet af indløbne opgaver steget stødt i løbet af 2011. Fra 124 opgaver i uge 1 til 327 i uge 38. De 327 opgaver svarer til en vækst på 73 procent sammenlignet med samme uge i 2010. 3byggetilbud.dk’s administrerende direktør Martin Borgstrøm glæder sig over leverandørernes vækst.

”Jo flere opgaver vi får ind, jo bedre kan vi servicere jer leverandører. Derfor sætter vi stor pris på leverandørernes positive tilbagemeldinger, og vi forventer samtidig en øget vækst i antallet af opgaver i den kommende tid, hvilket kommer alle parter til gode.”

Del og gør os glade

Læg en kommentar

* Påkrævet
** Din email bliver aldrig delt