garantiordning

3byggetilbud.dk lancerer gratis garantiordning

3byggetilbud.dk indfører nu en entreprisegaranti, der skal sikre mod fejl og mangler på de 35.000 bygge- og renoveringsopgaver, der formidles hvert år på platformen. Det er første gang, at en privat virksomhed i Danmark søsætter en garantiordning.

Entreprisegaranti fra 3byggetilbud.dk lanceres mandag d. 4. juni 2018. Den er gratis og henvender sig til alle, der benytter portalens gratis opgaveservice:

”I år vil mere end 35.000 danskere bruge vores service til at indhente gratis tilbud på deres kommende bygge- eller renoveringsprojekt – og det er de opgaver, vi nu er klar til at stille en gratis entreprisegaranti på. Vil vi give alle vores brugere den tryghed, at der er garanti på de opgaver, som er formidlet på vores platform,” fortæller administrerende direktør Martin Borgstrøm.

Også for boligforeninger

Entreprisegarantien dækker håndværksmæssige fejl og mangler for op til 35.000 kroner, og den henvender sig til alle landets boligejere. Udover at dække håndværksmæssige fejl og mangler dækker den også ved konkurser og opgaver udført i boligforeninger. Sidstnævnte er der ikke nogen andre håndværkergarantier, der dækker.

Fra sammenligningsportal til garantiordning

3byggetilbud.dk har været i markedet for formidling af håndværkertilbud via nettet i 18 år og betragter sig selv som pionerer inden for prissammenlignings- og tilbudsportaler. Virksomheden har siden sin begyndelse formidlet mere end 300.000 bygge- og renoveringsopgaver. Nu har den valgt at gå fra at være tilbudsportal til også at være den første private aktør på byggemarkedet, der har egen garantiordning. Årsagen til det nye tiltag er de positive evalueringer, 3byggetilbud.dk har fået på de mange byggeopgaver:

”Det er faktisk de store mængder positiv feedback, vi modtager på håndværkerne, der har været startskuddet til entreprisegaranti. På en skala fra 1-5 stjerner bliver vores håndværkere i gennemsnit vurderet med 4,52 stjerner,” forklarer Martin Borgstrøm.

Fakta om entreprisegaranti:
– Entreprisegaranti fra 3byggetilbud.dk dækker håndværksmæssige fejl og mangler for op til 35.000 kroner.
– Entreprisegaranti er henvendt både private boligejere, boligforeninger og erhverv.
– Alt materiale om entreprisegaranti kan findes på 3byggetilbud.dks hjemmeside
– Du kan se en kort video om entreprisegaranti her: Du kan se en kort video om entreprisegaranti her