Stor efterspørgsel på jyske håndværkere: Nu udvider 3byggetilbud.dk med afdeling i Jylland

Flere og flere jyder efterspørger håndværkere, der kan udføre en opgave for dem. Det kan mærkes hos 3byggetilbud.dk, der nu har udvidet med en afdeling i Jylland og har åbnet firmaets første kontor i Aarhus. Målet er at komme tættere på de jyske samarbejdspartnere og samtidig sprede et større lokalkendskab til portalen.

3byggetilbud.dk forventer at have formidlet knap 40.000 bygge- og renoveringsopgaver, når kalenderen skriver 2019. Byggelysten buldrer derudaf, og det kan mærkes hos firmaet, hvor vokseværket har medført, at 3byggetilbud.dk netop har åbnet en ny afdeling i Aarhus. Administrerende direktør hos 3byggetilbud.dk Martin Borgstrøm kan allerede nu berette, at udvidelsen har været en succes.

22,5% flere opgaver i Jylland

Hos 3byggetilbud.dk har de oplevet en stigning i modtagne bygge- og renoveringsopgaver. Og særligt opleves en stor stigning i opgaver, som skal udføres i Jylland. Sammenlignes perioden januar-september 2018 med samme periode sidste år har 3byggetilbud.dk nemlig modtaget hele 22,5% flere opgaver, som skal udføres på en adresse i det jyske.

”Vi er rigtig glade for den øgede efterspørgsel på jyske håndværkere. Det vidner jo om, at kendskabet til portalen fortsat får en større og større geografisk spredning. Det er derfor også med stor glæde, at vi nu kan imødekomme dette ved at åbne vores første afdeling i Jylland,” fortæller Martin Borgstrøm.

Områder hvor 3byggetilbud.dk modtager byggeopgaver fra i Jylland.

Tættere på samarbejdspartnere

3byggetilbud.dk har altid været en landsdækkende service. Med det nye kontor i Aarhus kan portalen komme tættere på både samarbejdspartnere og bygherrer. Forhåbentligt med det resultat, at lokalkendskabet øges og 3byggetilbud.dk kan hjælpe endnu flere danskere videre med deres bygge- og renoveringsopgaver.

”Vores jyske samarbejdspartnere har efterspurgt, at vi kom til Jylland og det vil vi gerne imødekomme. Samtidig håber vi på, at det vil blive lettere at lokke flere dygtige, jyske håndværkere til med den nye afdeling, så vi forsat kan imødekomme den stigende efterspørgsel på jysk arbejdskraft,” forklarer Martin Borgstrøm.

Succesfuld udvidelse fortsætter

Aarhus-afdelingen kan allerede nu betegnes som en succes:

”Vi har haft store forventninger til vores afdeling i Jylland, og vi kan allerede nu betegne udvidelsen som en succes. Vi har også fået flere positive tilkendegivelser fra vores samarbejdspartnere og håndværkere, som vi har med i vores netværk. Derfor ved vi nu, at kontoret i Aarhus skal udvides yderligere, så vi får flere forskellige funktioner derovre,” siger Martin Borgstrøm, som tilføjer, at det ikke stopper med Jylland:

”Aarhus er kun startskuddet på en udvidelse. Allerede næste år er vi klar til at afsøge andre markeder i Norden og udvide til andre lande. Det kan ske eksempelvis gennem partnerskaber, franchiseaftaler eller noget helt tredje,” slutter Martin Borgstrøm.

Om 3byggetilbud.dk:

  • 3byggetilbud.dk forventer at formidle omkring 40.000 bygge- og renoveringsopgaver i 2018.
  • I 2018 har 3byggetilbud.dk oplevet en stigning på 22,5% af opgaver, som skal udføres i Jylland.
  • 3byggetilbud.dk har hovedkontor i København og har derudover en mand på Fyn og nu en jysk afdeling med kontor i Aarhus.
  • Adressen på afdelingen i Aarhus er: Rosenkrantzgade 23, 4. sal, 8000 Aarhus C.
  • 3byggetilbud.dk er en del af AB-Gruppen A/S, som udover 3byggetilbud.dk også har portalerne Andelsportal.dk, Ejerportal.dk og Energihjem.dk.