Tilbud fra håndværker

Det at få tilbud fra håndværkere kan for mange være en helt uoverskuelig situation. Vi prøver her at overskueliggøre hvordan man hurtigt, nemt, og ordentligt kommer i gang med et byggeprojekt. Hvis der for eksempel skal bygges en carport eller taget skal renoveres, er der mange ting, man skal være opmærksom på. Vi har samlet… Læs artikel


Det at få tilbud fra håndværkere kan for mange være en helt uoverskuelig situation. Vi prøver her at overskueliggøre hvordan man hurtigt, nemt, og ordentligt kommer i gang med et byggeprojekt. Hvis der for eksempel skal bygges en carport eller taget skal renoveres, er der mange ting, man skal være opmærksom på. Vi har samlet nogle gode råd, så jeres byggeprojekt kan blive sparket ordentligt fra start.

På tegnebrættet

Først og fremmest er det altid en god ide at finde ud af præcis hvor mange penge, man kan og vil afsætte til projektet. Når økonomien er på plads, er det nemlig meget lettere at tage de rigtige beslutninger. Allier jer med de rigtige rådgivere. Måske er det en god ide at kontakte en arkitekt eller rådgivende ingeniør, hvis I ikke selv er helt ferme til at gennemskue byggetilladelser, styrkeberegninger, og det at styre byggeprojektet.

Få tilbud fra håndværker nu!

Hvis I selv vælger at stå for processen, er der nogle ting, I skal være opmærksomme på. Mange projekter kræver byggetilladelse eller tinglysning. På jeres kommunes hjemmeside finder I alle de oplysninger, i skal bruge, og her kan man også se, hvilke krav der stilles til de forskellige typer tilbygninger og renoveringer. På Danske Kommuners hjemmeside, kan I finde webadressen på jeres kommune.

Den rigtige håndværker

Det enormt vigtigt, at man finder den rigtige håndværker. En tømrer er ikke bare en tømrer, nogle er gode til specifikke opgaver, mens andre er specialister i totalentrepriser. Prisen kan samtidig variere meget, og det er enormt vigtigt at have tillid til det firma, der skal realisere jeres byggeprojekt.

Derfor er det altid godt at få tilbud fra flere håndværkere. Inviter dem på en kop kaffe og gennemgå jeres drømme og tanker. Kemien kan betyde rigtig meget for, hvor godt projektet forløber, så husk at tænke jer godt om. Mange kender måske en lokal håndværker, men det er ikke sikkert, det er den bedste eller billigste. Find telefonbogen frem og ring til et par stykker. I kan også slippe for bøvlet med selv at finde frem til den rigtige håndværker ved at lade 3byggetilbud.dk klare opgaven for jer. På hjemmesiden kan I indtaste jeres opgave, og så vil I inden for få dage blive kontaktet af op til tre håndværkere fra jeres lokalområde, der står klar til at give et tilbud. Denne service er ganske gratis.

Tilbud eller overslag?

Når håndværkeren har kigget på projektet og kommer med pris, skal I være opmærksomme på, om det er et tilbud eller et overslag, der er nemlig stor forskel.

Et tilbud er en aftale om en fast pris på arbejdet. Jo mere præcist arbejdet er beskrevet i tekst og tegning, jo bedre mulighed har håndværkeren for at udregne den rigtige pris. Er der usikkerhed om hvad opgaven faktisk indeholder, vil der blive taget flere forbehold i tilbuddet og prisen kan meget vel blive højere. Husk i øvrigt altid at få tilbuddet skriftligt, så der efterfølgende ikke er noget at komme efter.

Ved et overslag giver håndværkeren et skøn på, hvad det kommer til at koste. Typisk vil man vælge et overslag, hvis projektet ikke er beskrevet så detaljeret. Et overslag er ikke ligeså bindende som et tilbud, og derfor skal I være klar til, at prisen på projektet måske kommer til at blive højere.

Igangsættelse af byggeriet

Når du har valgt din håndværker, så anbefaler vi at begge parter laver en skriftlig accept på samarbejdet. På 3byggetilbud.dk kan du finde en formular som giver dig et godt udgangspunkt til at indgå en skriftlig aftale med din håndværker. Hvis der i løbet af byggeprojektet skal foretages ændringer, så sørg igen altid for at begge parter underskriver en aftale herpå.

Der er mange ting, man skal tage højde for, og det kan være lidt bøvlet, men når carporten står færdig eller det nye tag er på plads, har det med garanti været alle anstrengelserne værd. Et byggeprojekt kræver tid, penge og svære overvejelser, til gengæld giver det fornyet liv til jeres bolig i mange år fremover.

Dine erfaringer med håndværker tilbud?

Har du spørgsmål, tilføjelser eller andre erfaringer i forbindelse med tilbud fra håndværkere, så hold dig ikke tilbage vi lover at svare på eventuelle kommentarer. Du kan benytte kommentarfeltet herunder..